Studiegæld — sådan betaler du SU-lånet tilbage

De fleste studerende, der har haft SU-lån ved siden af deres SU, tænker ikke over gælden, før studiet er slut. Men lånet skal betales tilbage — og for mange kommer den første rate som en overraskelse, flere år efter de sidst tænkte over det. Her er det, du skal vide, så du ikke bliver taget på sengen.

Hvad er studiegæld?

Studiegæld er det SU-lån, du frivilligt har optaget som supplement til din SU under en videregående uddannelse. Det er et statsligt lån, administreret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, og det adskiller sig fra almindelig bankgæld ved at have en forholdsvis lav, statsfastsat rente og en lang, forudsigelig tilbagebetalingsperiode.

Gælden dækker udelukkende de lån du selv har valgt at optage — ikke den almindelige SU, som er en ydelse og aldrig skal betales tilbage, medmindre du har fået udbetalt for meget i forhold til din indkomst.

Hvornår starter tilbagebetalingen?

Tilbagebetalingen begynder typisk omkring et år efter, du sidst har modtaget SU eller SU-lån — uanset om du er færdig med din uddannelse, har skiftet studie, eller er stoppet undervejs. Du behøver altså ikke at være dimittend for at skulle begynde at betale.

Du får besked direkte fra su.dk, når din første rate nærmer sig, og du kan altid logge ind med MitID og se den præcise startdato og dit samlede tilgodehavende.

Hvor meget skal du betale, og hvilken rente?

Den månedlige ydelse og tilbagebetalingsperioden afhænger af, hvor meget du har lånt i alt. Jo mere du skylder, jo længere løber tilbagebetalingen — typisk over en årrække på op til 15 år, så ydelsen holdes på et niveau de fleste kan betale ved siden af en almindelig indkomst. Renten på SU-lån fastsættes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og reguleres løbende — den er normalt lavere end renten på almindelige forbrugslån eller banklån, men den ændrer sig fra år til år.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler?

Betaler du ikke en rate til tiden, bliver den efter en periode sendt videre til Gældsstyrelsen til inddrivelse — på samme måde som anden gæld til det offentlige, for eksempel restskat. Herfra kan gælden pålægges rykkergebyrer og den forhøjede inddrivelsesrente, og i sidste ende kan Gældsstyrelsen gennemføre lønindeholdelse — det vil sige trække beløbet direkte fra din løn, før du selv ser pengene.

Jo tidligere du reagerer, jo flere muligheder har du for at lave en aftale, før sagen eskalerer.

Kan du få henstand eller omlægge lånet?

Ja. Har du en midlertidig lav indkomst, er ledig, syg eller på barsel, kan du søge om henstand — det vil sige udskyde eller nedsætte dine rater i en periode. Ansøgningen sker direkte hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, og du skal typisk dokumentere din aktuelle økonomiske situation.

Er din samlede gæld — inklusive studiegæld — så stor, at ingen realistisk afdragsordning kan betale den af, kan gældssanering være relevant at undersøge som en sidste udvej.

Saml studiegælden i Settlr

Studiegæld er sjældent den eneste gæld, man har med fra studietiden — ofte følger der også et kreditkort, et forbrugslån eller gæld til det offentlige med. Settlr lader dig tilføje dit SU-lån som en almindelig gældspost sammen med dine andre lån, så du kan se én samlet, gældfri-dato i stedet for at holde styr på det hele hver for sig.