Restskat — hvad er det, og hvad gør du hvis du skylder SKAT penge?

Hvert år får tusindvis af danskere en ubehagelig overraskelse på årsopgørelsen: restskat. Her er, hvad ordet reelt betyder, hvornår du skal betale for at slippe billigst, og hvad der sker, hvis du ikke gør.

Hvad er restskat?

Restskat — også kaldet gæld til skat — er den skat, du mangler at betale, fordi du i løbet af året har betalt for lidt i forhold til din faktiske indkomst. Det opgøres på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen, som gøres endeligt op i foråret efter indkomstårets afslutning. Det modsatte, hvor du har betalt for meget, kaldes overskydende skat.

Hvorfor opstår restskat?

Restskat skyldes typisk, at din forskudsopgørelse — det skøn Skattestyrelsen bruger til at trække skat af din løn hver måned — ikke matchede din faktiske indkomst. De mest almindelige årsager er:

• Skifte af job, lønstigning eller ekstraindtægter, der ikke blev meldt ind i forskudsopgørelsen
• Aktieindkomst, udlejning eller andet frit erhverv, hvor der ikke automatisk trækkes skat løbende
• Fejl i fradrag — fx for høje rentefradrag eller kørselsfradrag, der senere korrigeres
• Dobbeltarbejde, hvor to arbejdsgivere hver især trækker skat, som om det var din eneste indkomst

Sådan tjekker du om du skylder

1. Gå til tastselv.skat.dk
2. Log ind med MitID
3. Find din årsopgørelse under "Se årsopgørelsen"

Her ser du det præcise beløb, og om Skattestyrelsen allerede har planlagt en automatisk opkrævning.

Betalingsfrist og renter i 2026

Betaler du din restskat for indkomståret 2025 senest 1. juli 2026, skal du kun betale en dag-til-dag-rente på 3,7%, beregnet fra 1. januar og frem til betalingsdagen. Venter du længere, lægges der i stedet et procenttillæg på 5,7% oveni hele restskatten — uanset hvor lang tid der går derefter. Derfor kan det ofte betale sig at indbetale, så snart du kender beløbet, hvis du har mulighed for det.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler?

Er din restskat inklusive renter og tillæg over 25.368 kr., opkræves den overskydende del automatisk i tre rater, typisk i august, september og oktober. Betaler du fortsat ikke disse rater, kan gælden sendes videre til Gældsstyrelsen til inddrivelse. Herfra gælder de samme regler som for anden gæld til det offentlige:

• Der pålægges en særskilt, lovbestemt inddrivelsesrente oveni restskatten
• Gældsstyrelsen kan iværksætte lønindeholdelse administrativt, uden at sagen først skal for retten — se vores guide til lønindeholdelse
• Gælden kan modregnes i fremtidig overskydende skat eller andre offentlige udbetalinger

De præcise regler for opkrævning og inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår af kildeskatteloven og gældsinddrivelsesloven på retsinformation.dk.

Kan du få en afdragsordning?

Ja. Kan du ikke betale restskatten på én gang, kan du kontakte Skattestyrelsen for en betalingsaftale, allerede før den ender i inddrivelse — det er ofte den billigste løsning, fordi du undgår den forhøjede inddrivelsesrente hos Gældsstyrelsen. Er gælden allerede sendt videre til inddrivelse, kan du stadig anmode om en afdragsordning der; se Gældsstyrelsens egen vejledning om at betale gæld. Læs også vores guide til rentefri afdragsordning og den bredere guide til gæld til skat.

Sådan undgår du restskat næste år

Den mest effektive måde at undgå en ny restskat på er at holde din forskudsopgørelse opdateret hen over året — særligt hvis du skifter job, får en lønstigning, eller dine fradrag ændrer sig. Jo tættere din forskudsopgørelse er på din faktiske indkomst, jo mindre er risikoen for en overraskelse på næste årsopgørelse. Har du restskat sammen med anden gæld — fx forbrugslån eller inkasso — giver det ofte mest ro at samle det hele ét sted, så du kan se den fulde plan i stedet for at holde styr på hver post for sig.